Om Glyngøre Førstehjælp

Glyngøre Førstehjælp drives af Kasper Mark Sørensen og er et mindre firma som brænder for førstehjælp og undervisning generelt, derfor vil du opleve en stor faglighed samt en personlig og entusiastisk tilgang til opgaven. Jeg har ingen faste lokaler til undervisningen, derimod booker jeg fra gang til gang, hvis ikke undervisningen skal foregå hos dig. 

Jeg kører gerne på tværs af Danmark hvis det bliver aktuelt, det gør selvfølgelig mine omkostninger lidt større og derfor også din pris lidt højere, men jeg bestræber mig på altid at levere et godt slutprodukt til konkurrencedygtige priser.

For mig er ord som FLEKSIBILITET, KVALITET og TROVÆRDIGHED essentielle for en god og tilfredsstillende oplevelse. Jeg tror på at en god oplevelse rygtes og spredes i lokalområdet.

Hvis du har fået lyst til at vide mere om hvem jeg er eller hvad jeg kan tilbyde må du endelig ikke tøve med at kontakte mig, ring eller skriv og jeg vender tilbage hurtigst muligt.


MØD INSTRUKTØRERNE

Herunder kan de læse lidt om de faste instruktører, ud over de nævnte er der en del løse kontakter som hjælper til af og til.

Kasper 

Ejer og instruktør 

Jeg er 32 år gammel og er bosat i Glyngøre med min skønne familie. 

Når jeg ikke er ude og undervise med Glyngøre Førstehjælp, arbejder jeg hos Beredskabsstyrelsen, hvor jeg siden 2016 har undervist værnepligtige i alle niveauer af førstehjælp, brand og redning. 

Ud over at være uddannet førstehjælpsinstruktør er jeg også uddannet livredderdommer og har desuden tidligere arbejdet som rejseleder et par år, her lærte jeg at læse kundens behov og tilrette mig efter dette.

Alt dette gør mig i stand til at sætte mig mere ind i jeres behov og implementere viden og færdigheder som ikke nødvendigvis er "standard førstehjælp", men som er "nice to know" for lige præcis jer.


Michael 

Instruktør

Michael har undervist ved min side hos Beredskabsstyrelsen fra 2017 til 2023 og er både førstehjælpsinstruktør og nødbehandler, han kan derfor levere et super højt niveau og har både viden og erfaring i alle genrer af førstehjælp

Michael har ligeledes erfaring både som deltidsbrandmand og som fuldtidsansat ved Nordvestjyllands Brandvæsen, som han inddrager i sin undervisning hvis det kræves.

Michael har derudover en stor passion for og viden om alt der foregår på og omkring vandet.




Emil 

Instruktør

Emil har flere års erfaring med undervisning og sætter en stor ære i at virke troværdig når han fortæller. Emil har også sin erfaring fra Beredskabsstyrelsen, men er nu på vej videre med studier og underviser i førstehjælp ved siden af dette.

Emil er friluftsmenneske og sidder sjældent stille, så her er der garanti for højt humør og energi.


Virksomhedsreferencer:

Børnehaven og Vuggestuen Havmågen, Hanstholm - Brårup skole - Washpower - Glyngøre Vuggestue og Børnehave - Glyngøre Køreskole - CKU Skive - Vinderup Fysioterapi - Fit&Sund Skive - Frøslev-Mollerup Sparekasse - Glyngøre Idrætsforening - KFUM Spejderne Skallerup-Vennebjerg - Krone Kapital - Morsø Motocross - Sevel Borgerforening - Sjørringvold Efterskole - Den kommunale Tandpleje Skive - Toptrafik Stoholm - Vibocold - Vestfjendsskolen - Vesterhavsgaarden Agger- Surfgaarden - Tømmergaarden Thisted - Limfjordens Køreskole - Ungdomsskolen Mors - Viborg Ungdomsskole


Sådan skriver kunderne på Trustpilot

Knap så kedeligt som andre steder

God service, godt kvalitet af kursusset. Knap så kedeligt som andre steder.



- Ukendt

God oplevelse!

Meget mere spændende end så mange andre steder. Og meget søde instruktører, som var gode til at gøre tingene spændende!

 

- Birgit


Selvom jeg virkelig ikke gad bruge 8 timer af min Søndag på et førstehjælps kursus, så må jeg sige at det var virkelig godt, spændene og hyggeligt. Kan varmt anbefales!!

- Mathilde



Glyngøre Førstehjælp udsteder beviser fra Dansk Førstehjælpsråd igennem Foreningen for selvstændige førstehjælpsinstruktører og er også forsikret igennem denne forening.